Julemarked og travlhed i værkstedet
Lørdag den 6. december bliver der skruet op på fuld blus for julehyggen hos Baltic Sea Glass. I hele åbningstiden (fra klokken 11 – 16) vil der blive lavet unikaværker i det åbne værksted under ledelse af Maibritt Jönsson (som tilbage i 1981 grundlagde Baltic Sea Glass sammen med sin mand Pete Hunner). Det bliver med andre ord et brag af en dag, når glaspusteriets ‘dream team’ af fire glaspustere viser publikum, hvad de kan. Gæsterne bliver budt på masser af underholdning, kaffe, glögg, julekager, knas og æbleskiver.
Tilmeld dig på forhånd, hvis du ønsker at være med i konkurrencen om en unika-skål til en værdi af 5.800 kroner. Send din tilmelding til bsg@balticseaglass.com eller på sms: 5458 9521 og oplys navnene på dem, der besøger os på dagen. Vi trækker lod, når arrangementet er slut.
På dagen vil der i øvrigt være en række gode tilbud på forskellige varer, som kunne være velegnet til at lægge under årets juletræ.
Så kig forbi – det bliver et brag af en dag!
