Mundblæste glas i 12 friske farver

Hos Baltic Sea Glass foregår der en løbende produktudvikling, og nogen gange kommer inspirationen fra uventet kant, nemlig fra kundernes spontane ønsker og ideer. Det er årsagen til, at drikkeglassene fra 'Herringbone'-serien – som hidtil er blevet lavet i klar glas – nu også kan fås i tolv flotte farver, så man kan få lige præcis den farve, der passer ind i ens eget hjem.

Indehaver Michael Brandt fortæller:

– Vi havde et vennepar på besøg i glaspusteriet, og de har masser af gult i deres indretning i sommerhuset. Konen elsker bare alt, der er gult. Og de syntes også, vores glas er flotte. Så sagde jeg til dem – lad os da prøve at lave nogle gule glas! Så det gjorde vi lige der på stedet. Vi fandt nogle gule farver frem, og så stod de der sammen med vores glaspustere og så deres egne glas blive til – og de var meget begejstrede over, hvor flotte de var.

– Det var sådan en sjov og positiv oplevelse, at nu har vi besluttet os for, at vi vil tilbyde en 'SPECIAL edition' med tolv friske farver, man kan vælge imellem, og man behøver bare bestille seks glas, så laver vi dem til levering senere. Glassene bliver signeret med den dato glassene er pustet, og kunden har endvidere mulighed for at få signeret deres initialer ind i glasset også. Slutteligt medfølger certifikat, hvor den unikke farvekode indgår, så man altid kan være sikker på at få den korrekte farve, hvis man på et tidspunkt gerne vil supplere op, forklarer Michael Brandt.

Kig forbi i atelieret og se, om din egen favoritfarve er blandt de tolv :-)
P.S. Vi sender gratis ud i hele Danmark.