Tag med på en rundvisning

Bornholm har en lang og fornem tradition for kunstværk af høj kvalitet, og det bliver fejret her i september med festivalen 'Bornholm Craft Weeks'. I Baltic Sea Glass har vi i den forbindelse fornøjelsen at invitere dig indenfor til rundvisning i glaspusteriet den 9., 11. og 13. september – det sker klokken 10:30 og igen klokken 14:30.
Rundvisningen varer ca. 45 minutter, og du vil blandt andet kunne høre om vores spændende historie og om, hvordan vi på den ene side holder fast i husets DNA - og samtidig eksperimenterer med nye udtryk.
Der er plads til et begrænset antal deltagere, så send din tilmelding til: bsg@balticseaglass.com
Vi glæder os til at se dig! :-)