Gode tips til pleje af dine glas

Dine mundblæste glas fra Baltic Sea Glass skulle gerne holde sig smukke, så du har glæde af dem i mange år, og selvom glas bedst kan lide at blive vasket i hånden (med lunkent vand og mild sæbe), så kan de sagtens tåle at komme en tur i opvaskemaskinen, hvis du bruger et skånsomt program.

Sådan vasker du glas korrekt:

• Placer glassene øverst i maskinen – her er vandtrykket lavere og mere skånsomt.
• Sørg for, at glassene står stabilt og ikke rører hinanden.
• Vælg et skåneprogram (Glas, Eco eller 40–50°C).
• Undgå høje temperaturer og hurtigprogrammer.
• Brug mildt opvaskemiddel, afspændingsmiddel og opvaskesalt.
• Åbn lågen efter vask for at slippe damp ud – det forebygger kalk og dug.

Du må helst ikke vaske glas sammen med:

• Bestik af aluminium, kobber eller støbejern – da det kan misfarve glassene.
• Gryder, pander eller bageplader med meget fedt – giver matte glas.
• Plastikdele, der flyver rundt – kan slå glassene i stykker.
• Knive med skarpe klinger – kan ridse eller flække glassene.

Ekstra tip:

• Skulle nogen af dine glas gå hen og blive lidt matte at se på, så prøv at pudse dem med klar eddike eller en blanding af vand og bagepulver.